Vi møder dem alle sammen i vores dagligdag: på landevejen, på motorvejen og i byen. Hver dag kører flere tusinde lastbiler rundt på danske og tyske veje og sørger for at holde gang i logistikken for både små og store virksomheder.
Grænseområdet er bl.a. præget af transportbranchen. I Padborg har flere store transportvirksomheder etableret sig og skabt konkurrencedygtige logistikløsninger for kunder på både den danske og tyske side af grænsen. En af de virksomheder er DTK – Dansk Transport Kompagni A/S.
DTK kunne i foråret 2016 fejre deres 25 års jubilæum, efter virksomheden i 1991 blev grundlagt af Susanne og Peter Provstgaard. DTK A/S har sat sig som mission at tilbyde en samlet løsning til deres kunder, hvor de tilbyder international transport og udfører lager- og logistikopgaver for kunden. De har endvidere valgt at udvide deres forretning til nye geografiske markeder, og de har derfor udvidet markant i løbet af de seneste år.
Vi glæder os derfor, at Susanne Provstgaard, direktør i DTK A/S, vil præsentere DTK og de øvrige selskaber, samt fortælle mere om de muligheder og udfordringer, som transportbranchen i grænselandet står over for i lyset af Femernbælt-forbindelsen. Glæd dig til en aften i transportens-tegn, hvor vi kommer helt tæt på en international transportvirksomhed i grænseområdet og lære mere om transportbranchens fremtid.
Tilmeld dig senest den 5. maj 2017 enten:
-
- via klubbens hjemmeside (www.dtih.dk)
Angiv venligst firmanavn, dit navn og din stillingbetegnelse.
Vi glæder os til at se dig!
DTK – Dansk Transport Kompagni A/S
Hermesvej 18
6330 Padborg Danmark